Magnussens teamkammerat håber på nogenlunde resultat
McLaren klarede sig hæderligt under torsdagens to træninger forud for Monacos Grand Prix på søndag.
I den første træning var Kevin Magnussen niendehurtigst, mens både danskeren og teamkammerat Jenson Button var i top-10 under den anden træning, som dog var præget af regnvejr.
Button vil ikke spå om, hvorvidt det lykkes McLaren at score point på søndag efter tre løb i træk uden et eneste af slagsen til teamet.
- Følelsen i bilen er faktisk meget rar, men det er umuligt at sige, hvor hurtige vi er, siger 2009-verdensmesteren og tilføjer:
- Der er stadig ting, som skal forbedres på bilen, men gutterne arbejder hårdt derhjemme, og det ville være rart at give dem et nogenlunde resultat, så vi kan komme videre herfra og blive ved med at udvikle os.
McLaren indledte sæsonen med et brag og stor succes, da Magnussen blev toer i det australske grandprix lige foran Button på tredjepladsen.
Siden da er teamet gået noget i stå. Inden sæsonens sjette løb i Monaco er Button nummer otte i den samlede VM-stilling, mens danskeren er nummer ni.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker