Tyskland har i mange år haft det bedste fodboldlandshold for kvinder i Europa. Og tyskerne er stadigvæk de bedste. Det demonstrerede Birgit Prinz og holdkammeraterne torsdag aften, da Tyskland vandt den femte EM-finale i træk med en knusende sejr på 6-2 over England.
I en tempofyldt affære på det olympiske stadion i Helsinki åbnede Prinz festen, da hun efter 20 minutter fik tacklet bolden over målstregen til 1-0. Herefter kørte den tyske målmaskine for fuld damp i et opgør, hvor englænderne også bidrog til målfesten med flere gode indslag.
Selv om England har leveret en flot slutrunde, så kunne holdet intet stille op over for de tyske modstandere, der med finalesejren har vundet de seneste 35 EM-kampe i træk.
Tyskland har vundet syv af de seneste otte EM-slutrunder. Danmark deltog også ved EM-turneringen, men holdet måtte forlade slutrunden efter de indledende gruppekampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned