Magtfuld Uefa-komité indkalder til hastemøde fredag om Ukraine
Uefa-præsident Aleksander Ceferin har indkaldt til møde i forbundets eksekutivkomité. (Arkivfoto) Foto: Vasily Fedosenko/Reuters
Vasily Fedosenko/Reuters
Eksekutivkomité holder ekstraordinært møde for at "evaluere situationen og tage de nødvendige beslutninger".
Der vil blive afholdt et ekstraordinært møde i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) eksekutivkomité fredag.
Det oplyser Uefa torsdag. Årsagen er den seneste udvikling i konflikten mellem Rusland og Ukraine, lyder det. Tidligt torsdag morgen indledte Rusland et angreb på Ukraine.
- Ovenpå udviklingen i situationen mellem Rusland og Ukraine i de seneste 24 timer har Uefa-præsidenten besluttet at indkalde til et ekstraordinært møde i eksekutivkomitéen fredag klokken 10 for at evaluere situationen og tage de nødvendige beslutninger, lyder det.
Det fremgår ikke, hvad der præcis skal diskuteres, men denne sæsons Champions League-finale skal spilles i Sankt Petersborg 28. maj, og der har i denne uge været spekuleret i, om Uefa på grund af Rusland-Ukraine-konflikten ville flytte den.
Tirsdag - altså inden Ruslands angreb på Ukraine - lød det fra Uefa, at man fulgte situationen tæt.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver torsdag, at Uefa nu undersøger, hvor man ellers vil kunne afholde Champions League-finalen. Ifølge nyhedsbureauet AP har Uefa allerede besluttet at flytte finalen. På fredagens møde skal det besluttes, hvordan det skal foregå, fortæller en anonym kilde til AP.
Flere medlemmer af EU-Parlamentet skulle ifølge Reuters have bedt Uefa om at flytte finalen og samtidig stoppe med at tildele store begivenheder til russiske byer.
Jesper Møller, som er formand for Dansk Boldspil-Union (DBU), er medlem af Uefas eksekutivkomité.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned