Mainz banker Bielefeld i straffesparksshow
Bo Svensson kunne lørdag se sit hold vinde over Bielefeld. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Med tre mål på straffespark - herunder et af Marcus Ingvartsen - vandt Mainz 4-0 over Bielefeld.
Efter to nederlag i træk kunne Bo Svensson igen juble over en sejr til Mainz, da holdet lørdag vandt over Bielefeld i Bundesligaen.
Mainz vandt 4-0. Blandt andet takket være hele tre mål på straffespark. Marcus Ingvartsen tog sig af det sidste og scorede til slutresultatet blot et par minutter efter at være blevet skiftet ind.
Sejren efterlader Mainz med 37 point på niendepladsen. Der er syv point op til Hoffenheim på sjettepladsen, der giver adgang til Conference League-kvalifikationen.
Mainz fik en drømmestart og kom foran efter kun 26 sekunder ved Jonathan Burkardt.
Derfra gik der over en times spil, inden straffesparksshowet begyndte. Moussa Niakhate lagde ud og gjorde det til 2-0.
Jonathan Burkardt gjorde det derefter til 3-0 fra 11-meterpletten, inden Marcus Ingvartsen altså kom ind og scorede til slutresultatet. De tre straffesparksmål faldt inden for et kvarter.
Mens Bo Svensson og Marcus Ingvartsen altså kunne juble over en sejr, måtte Jacob Bruun Larsen og Hoffenheim gå fra banen med et nederlag i mødet med Hertha Berlin.
Hoffenheim tabte 0-3. Oliver Christensen var på bænken for hovedstadsklubben. Frederik Winther og Mads Pedersen i Augsburg tabte også, da det mod Stuttgart endte 2-3. Hverken Nikolas Nartey eller Wahid Faghir var med for Stuttgart.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub