Makienok bliver i Englands næstbedste række
Angriberen Simon Makienok skifter til den engelske fodboldklub Preston North End på en etårig lejeaftale.
Preston North End bekræftede tirsdag, at den engelske fodboldklub har hentet angriberen Simon Makienok på en etårig lejeaftale hos den italienske klub Palermo.
Aftalen med klubben fra den næstbedste engelske række træder i kraft 1. juli, og dermed skal Makienok ikke tilbage til Italien og Serie A.
Det seneste år har 25-årige Makienok været ansat på en lejeaftale i Charlton, som rykkede ud af den næstbedste engelske fodboldrække i den forgangne sæson.
Med skiftet kan Makienok dermed blive boende i England. I foråret var målmanden Anders Lindegaard ansat på en halvårig lejeaftale i Preston North End, men han fik ikke forlænget sit ophold.
Makienok har tidligere i karrieren spillet i Brøndby og er også noteret for seks A-landskampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde