Makienok sagde nej tak til klubskifte
Når Brøndbys økonomi ser dårligere ud end forventet, skyldes det blandt andet, at klubben ikke har fået de 12 millioner kroner i overskud på transferbudgettet, som man har regnet med.
Men i klubbens halvårsregnskab for 2013, som blev offentliggjort tirsdag, fremgår det, at Brøndby rent faktisk fik et attraktivt bud på Simon Makienok.
Angriberen var imidlertid ikke interesseret i et skifte, og derfor blev handlen aldrig til noget.
- Brøndby IF har modtaget et skriftligt bud på Simon Makienok Christoffersen, som ville have haft en væsentlig positiv indvirkning på Brøndby IF's resultat og likviditet i 2013, såfremt handlen var blevet gennemført, hedder det i halvårsrapporten.
Oprindeligt budgetterede Brøndby med transferindtægter på 12 millioner, men den post er nu justeret ned til fem millioner kroner.
Det eneste, der umiddelbart kan overraske positivt i regnskabsmæssigt henseende, er Brøndby slet ikke herre over.
Hvis Daniel Agger bliver solgt fra Liverpool til Barcelona, får moderklubben nemlig en pæn andel af transfersummen
- Såfremt Daniel Agger sælges til beløb på niveau med omtalen i pressen, vil det kunne have en væsentlig positiv indvirkning på Brøndby IF's resultat og likviditet, hedder det i årsrapporten.
Brøndby understreger dog, at man kun kender til salgsrygterne omkring Agger gennem presseomtale.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker