Makienok: Vi gav AGF deres egen medicin
AGF fik en skefuld af holdets egen medicin, da Brøndby søndag aften vandt 3-0 i den østjyske havneby.
Det mener kampens dobbelte målscorer, Simon Makienok, der trods et kraftigt pres fra AGF i første halvleg ikke tvivlede på sejren.
- Jeg havde egentlig en fin følelse af, at vi havde styr på kampen. Vi spillede, som vi gerne ville, og så fik vi fanget AGF i nogle gode kontraer. Lidt på deres egen medicin.
- Jeg var rigtig tilfreds med den måde, vi spillede på, siger Simon Makienok.
I første halvleg spillede Brøndby ofte en høj bold op på Simon Makienok, men da holdet kom foran både 2-0 og 3-0 i anden halvleg, begyndte de blå-gule at spille mere langs jorden.
Men den største forskel fra tidligere kampe lå i den koldblodighed, som søndagens målscorere, Simon Makienok og Jens Stryger Larsen, viste.
- Den helt store forskel er, at vi er utroligt kyniske foran målet. Det er ikke, fordi vi får så mange chancer, men dem vi får foran målet, dem sparker vi ind.
- Så det er det helt store tema for os, siger Simon Makienok, der ikke gad bruge mange ord på glæden over at score to mål.
- Det er selvfølgelig dejligt, at jeg scorer to mål, men vigtigst er det, at vi to, der scorer målene, sparker den ind i stedet for at blive stressede.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker