Mål af Christian Nørgaard hjælper Brentford ud af krise
Brentford-anfører Christian Nørgaard headede bolden i mål til 1-0 mod Wolverhampton fra tæt hold efter et hjørnespark. Foto: Chris Radburn/Reuters
Med en sejr ude over Wolverhampton kom Brentford et godt stykke væk fra bundstriden i Premier League.
Brentford, der har Thomas Frank som cheftræner, havde blot vundet en enkelt af holdets seneste otte kampe i Premier League inden lørdagens udekamp mod Wolverhampton.
Derfor var det en forløsning, da Christian Nørgaard headede Brentford foran 1-0 i sejren på 2-0.
Med sejren er Brentford placeret som nummer 14 med 25 point efter 23 kampe.
Thomas Franks tropper har nu seks point ned til Everton under nedrykningsstregen. Everton har tilmed spillet en kamp mere.
Ti minutter før pausen scorede Christian Nørgaard kampens første mål.
Den 29-årige danske midtbanespiller løb ind i feltet og headede bolden i mål fra tæt hold.
Efter 77 minutter øgede Brentford-angriberen Ivan Toney til 2-0. Englænderen sparkede det andet mål i kassen efter et oplæg fra Vitaly Janelt.
Ud over anfører Christian Nørgaard startede Mathias Jensen og Mads Roerslev også inde for Brentford i lørdagens sejr.
Midtbanespilleren Mathias Jensen spillede de første 69 minutter for Brentford, mens Christian Nørgaard blev udskiftet efter 85 minutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned