Mål i forlænget spilletid sender Marseille i EL-finalen
Marseille-spilleren Rolando scorede efter 116 minutter, og målet sikrede Marseille en plads i EL-finalen efter 1-2 ude mod Red Bull Salzburg i returmødet i semifinalen. Foto: Reuters/Leonhard Foeger
Reuters/Leonhard Foeger
Marseille spillede sig i finalen i Europa League mod Atlético Madrid efter 1-2 ude mod Red Bull Salzburg.
Franske Marseille blev sent torsdag aften klar til at møde Atlético Madrid i finalen i Europa League.
Det holdt dog hårdt for franskmændene, der havde vundet det første opgør i semifinalen mod Red Bull Salzburg med 2-0.
Østrigerne fik dog udlignet, og kampen måtte i forlænget spilletid, og med fire minutter igen inden en straffesparkskonkurrence lurede fik Rolando reduceret til 1-2.
Dermed vinder Marseille sammenlagt 3-2, efter at Red Bull Salzburg havde bragt sig foran 2-0 med to scoringer i anden halvleg af den ordinære spilletid.
Første halvleg var endt uden scoringer, og dermed lå det til Marseille at køre den hjem i anden halvleg.
Efter pausen kom der dog gang i sagerne.
Amadou Haidara foretog en fornem solotur efter 53 minutter og snød hele Marseille-forsvaret, inden han sendte bolden i mål til 1-0.
12 minutter senere afsluttede Xaver Schlager for Salzburg, men Bouna Sarr fik uheldigt scoret selvmål for Marseille og dermed øgede østrigerne til 2-0.
Så var alt lige, og opgøret måtte i forlænget spilletid, hvor Marseille fik hjørnespark efter 116 minutter.
Bolden blev sendt ind over, og Rolando fik med en blød afslutningen alligevel overlistet Salzburg-keeper Alexander Walke.
Tv-billeder viste dog, at der aldrig skulle være dømt hjørnespark i situationen, da bolden ikke ramte en Salzburg-spiller forinden.
Atlético Madrid besejrede tidligere torsdag Arsenal 1-0 hjemme i Madrid i klubbernes returopgør.
Dermed avancerede spanierne til finalen med en samlet 2-1-sejr i Arsenal-manager Arsène Wengers sidste europæiske kamp for Arsenal, inden han stopper i jobbet efter sæsonen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde