Malaysier spolerer rent dansk finale i Paris
Der bliver ingen rent dansk finale i herresingle ved Super Series-turneringen French Open i Paris.
Lørdag led Jan Ø. Jørgensen et ærgerligt nederlag i tre sæt til malaysieren Daren Liew, som møder Viktor Axelsen i søndagens finale.
Cifrene blev 18-21, 21-17, 21-10 i malaysierens favør.
Jan Ø. Jørgensen, som fredag pensionerede Peter Gade i dennes sidste kamp på topniveau, lagde ellers flot ud ved at vinde første sæt.
Det andet gik til Daren Liew, og herefter mistede Jan Ø. Jørgensen tilsyneladende fokus.
Mellem andet og tredje sæt blev Jan Ø. Jørgensen behandlet for smerter i fingrene, og det satte sit præg på danskerens spil.
I hvert fald kom Daren Liew i et snuptag foran 11-4 før sidebyttet, og Jan Ø. Jørgensen havde intet overskud at give af i det afgørende sæt.
Ud over Viktor Axelsen har også damedoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen spillet sig i finalen i damedouble.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde