- Målene skal nok komme
Jesper Tollefsen skal frem over udstikke retningen for spillerne i FC Fyn. Arkivfoto: Anders Knudsen
Lolland-Falster Alliancens cheftræner Jesper Tollefsen er stadig tålmodig og fuld af tro på, at målene nok skal komme snart.
Det er næsten fem uger - eller over seks og en halv time på banen - siden “bjørnebanden” sidst scorede i 2. division, da Andreas Bak reducerede til 1-3 i nederlaget til Brøndbys Superliga-reserver i anden turneringsrunde søndag 16. august.
- Og det er selvfølgelig et problem, som vi hurtigst mulig skal have løst, erkender Lolland-Falster Alliancens cheftræner Jesper Tollefsen forud for søndagens hjemmekamp mod topholdet Søllerød-Vedbæk.
Men trods den pauvre offensiv - kun to mål i seks kampe - og en placering under nedrykningsstregen er der ingen panik at spore hos Alliance-træneren.
- Nu skal man passe på med at lægge hovedet på blokken og love noget, man ikke selv har direkte indflydelse, men jeg tør næsten garantere, at vi får hul på bylden på søndag, siger Alliance-træneren:
- Jeg ville for alvor være bekymret, hvis vi ikke formåede at skabe chancer, men vi kommer frem til muligheder i hver kamp, og på et tidspunkt skal målene nok komme.
Træneren kunne godt tænke sig, at forløsningen udmøntede sig i en føring mod nordsjællænderne.
- Det vil skabe den fornødne ro på holdet, og vi undgår de stresssituationer, som vi har set i de foregående hjemmekampe, hvor vi kom bagud mod både Greve og HIK, selv om vi var kommet bedst fra start, noterer Jesper Tollefsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker