Målfarlig Bayern-stjerne overdænges med Guinness-rekorder
Robert Lewandowski har mandag fået fire rekorder i Guinness World Records for sine fem mål mod Wolfsburg.
Bayern München-stjernen Robert Lewandowski har mandag fået tildelt fire certifikater af Guinness World Records.
Den polske angriber scorede fem gange inden for ni minutter, da det sydtyske storhold i fodbold 22. september slog Wolfsburg med 5-1.
Lewandowski har fået rekorderne for historiens hurtigste hattrick i Bundesligaen, da han blev skiftet på banen i pausen og på blot tre minutter og 22 sekunder i anden halvleg scorede tre gange.
Polakken scorede også det fjerde og femte mål på rekordtid - henholdsvis fem minutter og 21 sekunder samt otte minutter og 59 sekunder efter det første mål.
Lewandowski er samtidig blevet tildelt rekorden som den mest scorende indskifter i Bundesligaens historie.
- Jeg vil huske denne historiske dag i resten af mit liv, siger Lewandowski.
- Jeg ved ikke, om en spiller nogensinde kan gøre det igen. Alt skal gå op i en højere enhed; held, topform og kampen. Nogen oppe i himlen ønskede, at jeg skulle score fem mål.
- Rekorden tilhører hele holdet. Det var ikke kun mig, der spillede mod Wolfsburg, tilføjer han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned