Målfarlig Fernando Torres: Glem nu fortiden
Fernando Torres vil bedømmes på sin nuværende form og ikke mindes om, hvor svært han havde det i begyndelsen af sin Chelsea-karriere.
- Jeg tror, at alle har mit første år i Chelsea i hovedet. Det år var ikke godt, men nu skal der ses på realiteterne, siger den spanske angriber ifølge Sky Sports.
Torres skiftede fra Liverpool til Chelsea i januar 2011, men havde det svært i begyndelsen og scorede nærmest ikke mål.
I sidste sæson scorede han dog 23 mål i alle turneringer for Chelsea, og i det igangværende Confederations Cup har han scoret fem mål i tre kampe for Spanien.
Så helt skidt går det ikke, mener Torres.
- Jeg er tilfreds med mine indsatser, selvom jeg kræver meget mere fra mig selv. Tingene er ved at vende tilbage til det normale for mig. Jeg føler mig godt tilpas fysisk, selvom sæsonen har været lang. Jeg føler mig godt tilpas, stærk og hurtig, siger Torres.
Sammen med holdkammeraterne på landsholdet møder han torsdag Italien i semifinalen ved Confederations Cup i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde