Målfarlige Cameroun bryder stime af målfattige kampe
Jublen var stor i Cameroun-lejren. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Cameroun og Etiopien stod torsdag for den mest målrige kamp hidtil ved Africa Cup of Nations.
Ikke siden åbningskampen havde nogen hold ved Africa Cup of Nations indtil torsdag formået at score flere end ét mål i en kamp, men nu er stimen brudt.
Værtsnationen Cameroun var i spillehumør og nedlagde Etiopien med 4-1.
Det var også Cameroun, der senest havde scoret flere end et mål. Det skete som sagt i åbningskampen, hvor camerounerne slog Burkina Faso med 2-1.
Torsdagens sejr betyder, at Cameroun har maksimumpoint og fører gruppe A efter de to første kampe. Turneringsværterne er dermed klar til knockoutfasen.
Burkina Faso, som senere torsdag slog Kap Verde med 1-0, er på andenpladsen i gruppe A. Kap Verde er på tredjepladsen, mens Etiopien er sidst.
Cameroun fik dog ikke nogen specielt god start på kampen torsdag. Allerede i fjerde minut gik det galt.
Etiopien fangede Camerouns bagkæde højt på banen, og Amanuel Gebremichael udnyttede ubalancen i forsvaret og sparkede bolden ind foran mål, hvor Dawa Hotessa scorede sikkert.
Allerede fire minutter senere var der balance i regnskabet igen. Karl Toko Ekambi stangede kuglen i kassen til pausestillingen 1-1.
Efter pausen var Vincent Aboubakar i målhumør. To gange på to minutter var han på pletten - først med et hovedstød og siden et tap-in tæt på stregen.
Ondt blev værre for etiopierne, som så ud til at have givet op. Karl Toko Ekambi scorede sit andet mål i kampen efter 67 minutter, og så var den kamp afgjort.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde