Målfarlige danskere blæser den norske liga omkuld
Philip Zinckernagel scorede, men brændte også et straffespark, da Bodø/Glimt hentede den niende sejr i træk.
Fodboldspillerne Kasper Junker og Philip Zinckernagel fører sig i øjeblikket fornemt frem i Norge.
Tilsammen har den danske duo scoret næsten halvdelen af målene for Bodø/Glimt, der er i gang med en historisk sæsonstart i landets bedste fodboldrække.
Lørdag slog Bodø/Glimt på udebane Mjøndalen med 3-2 og hentede den niende sejr i træk - det er aldrig sket tidligere.
Holdet fra det nordlige Norge topper ligaen med 27 point for ni kampe, og Junker er øverst på topscorerlisten med otte mål. Zinckernagel er nummer tre med syv scoringer.
Den målfarlige duo har dermed lavet 15 af Bodø/Glimts imponerende 35 scoringer.
Mens Kasper Junker med en fortid i AGF og Randers FC ikke var med i truppen til lørdagens opgør mod Mjøndalen, så viste Philip Zinckernagel sig til gengæld frem fra sin bedste side.
Midtvejs i første halvleg bragte den tidligere Sønderjyske-spiller gæsterne foran med 1-0. Kort før pausen lagde Zinckernagel også op til 2-0-scoringen.
Den 25-årige dansker brændte dog et straffespark kort ind i anden halvleg.
Det nåede også at blive 3-0 til Bodø/Glimt, inden værterne fra Mjøndalen fik reduceret to gange. 1-3-scoringen blev sat ind af holdets danske anfører, Tonny Brochmann.
Bodø/Glimt luftede efter pausen også Sammy Skytte, der blandt andet har spillet i Silkeborg, AC Horsens og FC Midtjylland.
Bodø/Glimt topper Eliteserien med 27 point foran Molde med 22 point - forfølgerholdet har dog spillet en kamp færre. Vålerenga på tredjepladsen har 15 point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned