England blev snydt for et klokkeklart mål, da Frank Lampards skud ramte overliggeren og dumpede ned bag mållinjen i VM-ottendedelsfinalen mod Tyskland.
Alle kunne se det på tv-billederne bagefter, men dommer Jorge Larrionda og hans linjevogter havde ikke samme mulighed og valgte derfor at lade spillet fortsætte.
Episoden får en årelange diskussion til at blusse op. Den drejer sig om at indføre videodommere eller chips i bolden, så man elektronisk kan afgøre, om en bold er inde i mål eller ej.
Men der er ikke noget at diskutere, siger Jerome Valcke, der er generalsekretær i det internationale fodboldforbund, Fifa.
Han afviser ganske vist ikke, at systemet ser lige sådan ud som i dag, når der om fire år spilles VM i Brasilien.
- Men det betyder ikke, at vi vil bruge video, det er helt sikkert ikke et forslag, der er på bordet. Men vi diskuterer at indføre to ekstra dommerassistenter, der kan hjælpe dommeren med at træffe de rigtige beslutninger, siger Valcke ifølge Daily Telegraph.
Det svar er Frank Lampard ikke tilfreds med. Han mener, at indførelsen af ny teknologi omkring mållinjen må have høj prioritet, specielt efter fejlkendelsen, der gik ham og England imod.
- Vi havde et møde inden VM, hvor der blev fortalt om en million regler, der ikke ændrer noget som helst, og alligevel har man ikke indført den største af dem alle. Det er ellers oplagt, siger Lampard.
Også Lampards træner, Fabio Capello, mener, at man burde tage teknologi i brug, der kan forhindre lignende sager fremover.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde