Der er vist ikke ret stor chance for, at Michael Laudrup får julekort fra Lorenzo Serra Ferrer.
Forholdet mellem sportsdirektøren i RCD Mallorca og danskeren blev gradvist dårligere over de sidste par måneder og var i sidste ende årsagen til, at Laudrup ikke længere er træner i klubben.
Det understreges af den svada, som Ferrer sender efter Laudrup på den lokale tv-station IB3.
- Alle skal stå til regnskab for det, de siger. Man kan altid finde en måde at sige tingene på, så det hjælper klubben, siger Ferrer ifølge B.T. til tv-stationen.
Det virker som om, at der ikke blev taget højde for det, tilføjer han.
Sportsdirektøren mener, at Michael Laudrup opførte sig uansvarligt ved at kritisere klubbens ledelse for at gøre for dårlige og utilstrækkelige spillerkøb.
- Vi er i en vanskelig situation, men det ser ikke ud som om, at han ville forstå det, siger Ferrer, som samtidig bedyrer, at han ikke selv ønskede Laudrups afgang.
Ifølge en journalist fra lokalavisen Ultima Hora var det imidlertid uundgåeligt, sådan som Ferrer har opført sig.
- Det er imponerende, hvad Laudrup har lagt ryg til her i Mallorca. De fleste trænere ville ikke engang have accepteret 10 procent af det, Laudrup gjorde, siger journalisten Albert Orfila til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker