Michael Laudrup og hans klub, Mallorca, hiver nu det europæiske fodboldforbund i retten, fordi Uefa har udelukket den spanske klub fra at spille europæisk fodbold i denne sæson på grund af rod i økonomien.
Klubben fra den spanske ferieø har valgt ikke at appellere sagen til den internationale sportsdomstol, CAS, men derimod til en civil domstol.
- Uefa har unødigt skabt et problem, som kan få alvorlige konsekvenser på samme måde som Bosman-dommen havde, siger Mallorcas vicepræsident, Jaume Cladera, ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.
Spanierne mener, at Uefa har overtrådt spansk lov, og at Mallorca er i sin gode ret til at kræve erstatning for de indtægter, klubben mister ved ikke at deltage i Europa League.
Villarreal har overtaget Mallorcas plads i Europa League, og den plads ser der umiddelbart ikke ud til at blive ændret på i og med, at Mallorca ikke anker til CAS, som var den sidste mulighed for at få sagen omstødt.
Mallorca har en gæld på omkring 450 millioner kroner, og den spanske klub er sat under administration.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker