Mallorca-træner før finale: Besøger kloster hvis vi vinder
Javier Aguirre tabte som Osasuna-træner i 2005 Copa del Rey-finalen til Betis. (Arkivfoto). Foto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix
Javier Aguirre lover, at han besøger et kloster, hvis Mallorca slår Athletic Club og vinder pokalen.
De helt store klubber glimrer ved deres fravær, når den spanske pokalfinale lørdag aften bliver afviklet i Sevilla.
Her tørner Athletic Club fra Bilbao og Mallorca således sammen på Estadio de La Cartuja, og øboerne kan snuppe den bare anden Copa del Rey-titel i klubbens historie.
Cheftræner Javier Aguirre er håbefuld og lover at slå vejen fordi et stort og berømt kloster på Mallorca, hvis lykken er med holdet.
- Jeg lover at besøge Lluc, hvis vi bliver mestre, siger Aguirre ifølge AFP.
Finalen er på flere måder speciel for den 65-årige mexicaner, hvis forældre begge er fra Baskerlandet.
- Jeg har fået dem til at tvivle, men de holder med Athletic. Da jeg voksede op, holdt alle i huset med Athletic, også mig, siger den tidligere mexicanske landsholdsspiller og siden landstræner.
Athletic er bookmakernes favorit, men holdets cheftræner mener ikke, at man kan udpege en favorit i finalen. Han nedtoner endda kraftigt sit holds chance.
- Vi forsøger altid at vinde, men vi har spillet fem Copa-finaler i dette århundrede og tabt dem alle. Når man ikke har noget, har man heller ikke noget at tabe.
- Vi vil forsøge at vinde, ikke bare for fansene, men også på grund af det ansvar vi har over for klubben, siger Ernesto Valverde.
Bilbao-klubben er det næstmest vindende hold i Copa del Reys historie, men de fleste af de 23 triumfer ligger mange år tilbage.
I 1984 vandt baskerne både sit eneste mesterskab og den seneste pokaltitel. Siden har holdet været i seks finaler og tabt dem alle.
Lørdagens Copa del Rey-finale er nummer 40 for Athletic, mens Mallorca er med for bare fjerde gang. Første og hidtil eneste titel kom i 2003.
Finalen sparkes i gang klokken 22.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned