Frankrig kan ikke længere selv bestemme, om holdet kommer blandt de sidste 16 i VM-turneringen i Sydafrika.
Efter 0-2 mod Mexico har holdet endnu ikke scoret og har blot et point i VM-gruppe A. Holdet er derfor forståeligt nok helt nede i kulkælderen, og det gælder også træner Raymond Domenech.
- Jeg mangler ord. Dette er en stor skuffelse for dem, der troede på os. Vi prøvede, men der var hele tiden noget, der ikke fungerede. Der er én kamp tilbage. Vi skal spille for vores stolthed og må håbe på et mirakel, siger Raymond Domenech.
Florent Malouda var ny mand i den franske startopstilling mod Mexico. Men Chelsea-spilleren formåede ikke at rejse holdet, og han er meget skuffet over at tabe sådan, som det skete.
- Det er skamfuldt at tabe på sådan en måde. Vi kan ikke forlade turneringen uden at vinde en eneste kamp. Nu må vi redde holdets ære, siger Malouda til tv-kanalen TF1.
Frankrigs chance består i at vinde over Sydafrika i den sidste gruppekamp, mens Mexico skal vinde over Uruguay. Samtidig skal franskmændene indhente de fem mål, som holdet er bagefter uruguayanerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde