Målmand faldt om under kamp

Spillere og publikum i Rødbyhavn Sportshal var i choktilstand, umiddelbart efter at Team Sydhavsøernes reservemålmand Anders Melcke-Hansen pludselig mistede bevidstheden og faldt om på gulvet ved udskiftningsbænken.

I mere end en halv time var 2. divisionshåndboldkampen mellem Team Sydhavsøerne og HIK afbrudt, mens flere tilså den unge målmand, som var blevet ramt af et voldsomt krampeanfald.

Anders Melcke-Hansen nåede at komme lidt til hægterne, inden han blev kørt til sygehuset i Nykøbing, hvor han blev natten over til observation.
- Efter omstændighederne har Anders det godt, sagde træner Søren Hansen her til formiddag. Han har løbende været i dialog med sin målmand.

Det er kun en måneds tid siden, at Ribe-Esbjerg-spilleren Lars Olsen faldt om og mistede livet i 1. divisionskampen mod Team Sydhavsøerne.

Foto: Foto: Per Houby

Team Sydhavsøernes reservemålmand Anders Melcke-Hansen blev ramt af voldsomt krampeanfald i weekendens kamp mod HIK.

Offentliggjort Sidst opdateret