Målmand får lang karantæne for matchfixing
Den tidligere belgiske landsholdsmålmand Jean-Francois Gillet har fået tre år og syv måneders karantæne fra topfodbold.
Belgieren er en af 20 fodboldspillere, som tirsdag har fået karantæne i en stor sag om matchfixing i italiensk fodbold.
Det har disciplinærkomitéen i det italienske fodboldforbund besluttet.
Jean-Francois Gillet spiller nu i Torino, men får karantænen for begivenheder i 2008 og 2009, hvor han spillede for AS Bari.
I to kampe mod Treviso (2008) og Salernitana (2009) har han manipuleret eller været vidende om manipulation uden at gå videre med det.
Karantænerne er del af en langvarig sag, som har sendt 50 personer til afhøring, og flere har været tilbageholdt i kortere eller længere tid.
Jean-Francois Gillet har spillet ni landskampe for Belgien.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde