Målmand trækker ekslandstræner i retten for ærekrænkelse
Marc Wilmots var belgisk landstræner mellem 2012 og 2016, men måtte forlade posten efter nederlaget til Wales ved EM for to år siden. Foto: Scanpix/Ian Macnicol/arkiv
Scanpix/Ian Macnicol/arkiv
Marc Wilmots anklager Thibaut Courtois og hans far for at have lækket Belgiens startopstilling under EM 2016.
Chelseas belgiske stjernemålmand Thibaut Courtois er klar til at trække Belgiens tidligere landstræner Marc Wilmots i retten.
Courtois mener, at Wilmots har fremsat ærekrænkende udtalelser og indirekte har givet ham skylden for, at Belgien tabte til Wales i kvartfinalen ved EM i 2016.
- Det er ikke første gang, at hr. M. Wilmots fremsætter anklager mod min ære, mit ry og min far, skriver Courtois på Facebook.
- Vi har sammen besluttet at indgive en formel klage ledsaget af en strafferetlig erstatningssag for tort og ærekrænkelse, lyder det.
I et interview med tv-kanalen BeIN Sports hævdede Wilmots tidligere på ugen, at Courtois' far, Thierry Courtois, under EM havde solgt belgiske startopstillinger til pressen.
På et spørgsmål om sit forhold til Thibaut Courtois lød svaret:
- Jeg har et problem, når jeg giver spillerne startopstillingen klokken 18, og klokken 18.15 er den at finde overalt på de sociale medier.
- Det betyder, at en spiller har solgt landsholdet, og det er alvorligt, fastslår Wilmots, der mener at have beviser fra "adskillige franske journalister" for, at Courtois' far stod bag lækken.
Marc Wilmots blev ansat som landstræner i 2012 og førte sit hold til VM i 2014 og EM to år senere.
Der var store forventninger til "den gyldne generation" ved EM i Frankrig, men belgierne tabte i kvartfinalen til upåagtede Wales, hvilket medførte, at Wilmots måtte forlade sin post.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde