Målmands overtidsscoring sikrer Sevilla point
Sevilla-målmand Bono udlignede efter fire overtidsminutter mod Valladolid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Sevillas målmand stod på det rette sted i dommerens overtid og scorede sit første mål som professionel.
Sevillas målmand Bono kan temmelig overraskende kalde sig for målhelt. Den marokkanske keeper sikrede nemlig sit hold 1-1 på udebane mod Valladolid i den bedste spanske fodboldrække lørdag aften.
Sevilla var bagud 0-1, da keeperen dybt inde i overtiden gik med frem i Valladolids straffesparksfelt ved et hjørnespark.
Bolden blev sendt ind foran mål, og efter et par tilfældigheder havnede den for fødderne af målmanden, der gjorde det, hans markspillende holdkammerater ikke havde magtet i 94 minutter: at sende bolden i nettet.
Den 29-årige keeper, der egentlig hedder Yassine Bounou, er aldrig tidligere noteret for en scoring i en officiel kamp i sin professionelle karriere.
Udligningen var en slem dukkert for Valladolid, der kæmper hårdt for at holde nedrykningsstregen på afstand.
Holdet bragte sig foran 1-0 ved Fabian Orellana i første halvlegs sidste minut. Det lignede tre dyrebare point, indtil Bono altså tog på en sen udflugt i Valladolids straffesparksfelt.
Sevilla ligger på fjerdepladsen i La Liga og har et forspring på ti point ned til nummer fem, Real Sociedad.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde