Målmandsbrøler sender Arsenal ud i ny nedtur
Bernd Leno spræller inde på målstregen, mens bolden hopper ind i netmaskerne i fredagens nederlag. Foto: Michael Regan/Ritzau Scanpix
Michael Regan/Ritzau Scanpix
Bernd Leno fik upresset fumlet bolden i eget net, da Arsenal tabte med 0-1 på eget græs til Everton.
En stor fejl af målmand Bernd Leno resulterede fredag i endnu en skuffelse for Arsenal i Premier League.
Brøleren faldt et kvarter før slutfløjt og blev afgørende, da Arsenal på hjemmebane tabte med 0-1 til Everton.
Her trak gæsternes Richarlison til baglinjen, hvorfra han ville aflevere på tværs af feltet. Der var reelt ingen fare for Arsenal, indtil tyske Leno kluntet forsøgte at få fat på bolden.
Den 29-årige keeper fik upresset fumlet så meget hænder og bentøj, at bolden ændrede retning, så den trillede i mål, og Everton kom foran med 1-0.
I slutfasen gik Bernd Leno med frem i gæsternes felt, da Arsenal i en hektisk afslutning forsøgte at redde det ene point.
Ingen af de to mandskaber formåede dog at score yderligere, og derfor endte gæsterne med at tage sejren.
Arsenal har blot hentet 46 point i 32 kampe og er placeret på en niendeplads.
Det magre pointudbytte er skuffende for en klub, der i mange sæsoner har hørt til ligaens bedste.
Everton har seks point mere end Arsenal-manager Mikel Artetas kriseramte hold. Modsat Arsenal har Everton på ligaens ottendeplads kontakt til de foranliggende hold.
Carlo Ancelottis Everton-mandskab har blot tre point op til Chelsea på fjerdepladsen.
Manchester City er på sikker kurs mod det engelske mesterskab med 77 point. De nærmeste forfølgere fra Manchester United har 66 point.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker