Sidste sæsons positive overraskelse i den engelske Premier League Tottenham måtte lørdag nøjes med at spille uafgjort 1-1 hjemme på White Hart Lane mod Everton. Og der skulle endda et målmandsdrop til, før Tottenham fik hentet det ene point.
Everton begyndte bedst, og efter 17 minutter bragte Leighton Baines udeholdet foran på et direkte frispark, hvor bolden blev placeret helt oppe i det ene målhjørne
Men blot tre minutter senere fik Tottenham udlignet. Evertons målmand Tim Howard kom skævt ud til et indlæg, som han ikke fik bokset væk. I stedet kunne Peter Crouch nemt heade på tværs, så hollandske Rafael van der Vaart blot skulle sende bolden de sidste centimeter over stregen.
Tottenham avancerer med det ene point til ligaens tredjeplads, men klubben kan blive overhalet af blandt andre Manchester United og Arsenal, som begge spiller søndag.
Everton er placeret midt i tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde