Målmandsdrop koster Island point i Tjekkiet
Island førte 1-0, men holdet tabte alligevel 1-2 ude til Tjekkiet i topkampen i EM-kvalifikationsgruppe A.
Island måtte søndag aften indkassere sit første pointtab i EM-kvalifikationen.
Et drop af målmand Hannes Halldorsson kostede et 1-2-nederlag ude til Tjekkiet, som fører gruppe A med 12 point for fire kampe.
Island er nummer to med ni point, mens Holland er nummer tre med seks point efter 6-0-sejren hjemme over Letland tidligere søndag.
Island fik ellers en fremragende begyndelse på kampen i Plzen, da den tidligere FCK-spiller Ragnar Sigurdsson scorede efter ni minutter.
Tjekkiets målmand, Petr Cech, kom på mellemhånd efter et indkast, og fra baglinjen headede Birkir Bjarnason bolden tilbage til den umarkerede forsvarsspiller, som bare skulle heade bolden i mål.
Islændingenes føring holdt frem til kort før pausen.
Så headede Pavel Kaderabek 1-1-udligningen ind bag Hannes Halldorsson i gæsternes mål.
Det blev værre for målmanden efter pausen, og efter en times spil faldt sejrsmålet.
Jaroslav Plasil afleverede bagud tæt ved baglinjen, men bolden blev afrettet af Islands Jon Dadi Bödvarsson.
Herfra røg bolden ind mod mål, hvor den gik ind via Hannes Halldorsson, der så meget skidt ud i situationen.
Island havde chancer efterfølgende, men der blev ikke scoret yderligere.
Tyrkiet fik sin første sejr i gruppen, da det blev 3-1 hjemme over Kasakhstan. Tyrkerne har fire point, mens Kasakhstan er sidst med et point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde