Målmandsskade får Viborg til at leje Salzburg-keeper
Nico Mantl ses her i efteråret under opvarmningen før en af RB Salzburgs kampe i Champions Leagues gruppespil. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Den tyske målmand Nico Mantl skal dække ind for Lucas Lund, der blev skadet i slutningen af efterårssæsonen.
Superligaklubben Viborg FF har lejet den tyske målmand Nico Mantl i RB Salzburg for resten af sæsonen.
Det oplyser Viborg søndag på fodboldklubbens hjemmeside.
Lejeaftalen med den 23-årige tysker er ansporet af førstemålmand Lucas Lunds øjeblikkelige skade, oplyser sportschef Mads Agesen.
- Grundet Lucas Lunds skadesituation har vi prioriteret at få en ny målmand ind tidligt i vinduet, så han har så meget af opstarten som muligt sammen med resten af holdet, siger Mads Agesen.
Nico Mantl har et godt kendskab til Superligaen, efter at tyskeren i sidste sæson var udlejet til AaB, der endte med at rykke ned i 1. division.
Mantl kender fra sin tid i AaB til flere spillere, der i dag er på kontrakt i Viborg, eller som har taget turen den modsatte vej. Derfor har han et godt indtryk af sin kommende klub.
- Spillestilen her er tiltalende, og jeg mener også, at den passer godt til mig, og så håber jeg selvfølgelig på at få en masse spilletid og hjælpe med at gøre fremskridt sammen med resten af holdet, siger Nico Mantl.
Viborgs nye målmand har tidligere i karrieren spillet fire U21-landskampe for Tyskland.
Mantl har tidligere spillet i Unterhaching i hjemlandet, inden han i januar 2021 blev solgt til RB Salzburg. I den østrigske mesterklub har tyskeren spillet 11 førsteholdskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned