Målmandstræner forlader Fremad Amager i protest mod ny ejer
Jesper Christiansen vil ikke forbindes med Fremad Amagers nye ejer, og derfor har han afleveret sin opsigelse.
Fodboldklubben Fremad Amager fik i slutningen af marts nye ejere, og det har fået målmandstræner Jesper Christiansen til at sige op.
Det fortæller han til fodboldmediet bold.dk.
Det er folkene bag energiselskabet Velkommen A/S, der har købt sig ind i Fremad Amager, der frister en tilværelse i bunden af 1. division.
Selskabet er tidligere blevet politianmeldt for bedrageri af et konkurrerende selskab, ligesom Forbrugerombudsmanden to gange er gået til politiet efter gentagne klager.
Den slags vil Jesper Christiansen ikke forbindes med, slår han fast.
- Jeg er ret fast besluttet på, at jeg ikke skal være en del af klubben.
- Det er en ejerkreds, der har et blakket ry, som gør, at jeg ikke vil have mit navn sat i forbindelse med dem, siger Jesper Christiansen til bold.dk.
Han ærgrer sig over, at klubben vælger at indlede et samarbejde med Velkommen, efter at klubben har været igennem et stormombrust amerikansk ejerskab.
- Jeg har overvejet det her i lang tid, fordi Velkommens navn er blevet nævnt tidligere, og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har den store tiltro til den måde, som direktionen er blevet ledet på, siger Christiansen uden at ville uddybe overfor bold.dk.
Direktionen er i de seneste år blevet ledet af Allan Ravn, som tidligere i april gik på orlov for at få ro efter det nylige ejerskifte.
Jesper Christiansen har en fortid som mangeårig superligamålmand hos blandt andet FC København. Han har været hos Fremad Amager som målmandstræner i to omgange.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet