Målmandsveteran hjælper BSV til storsejr i Sønderjylland
Søren Rasmussen var en af kampens hovedpersoner i Skansen i Sønderborg. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
Søren Rasmussen var stærkt spillende, da BSV tog en klar sejr på udebane over Sønderjyske.
41 år er ingen alder for en håndboldmålmand, og Bjerringbro-Silkeborgs Søren Rasmussen er fortsat i stand til at levere præstationer på højt niveau.
Det blev på ny illustreret i lørdagens udekamp mod Sønderjyske, som BSV vandt overbevisende med 35-25.
Det var ikke mindst forrygende målmandsspil af Søren Rasmussen, der var årsagen til, at hjemmepublikum i Skansen i Sønderborg kun kunne juble over scoring ni gange før pausen.
Og da gæsternes offensiv var næsten lige så inspireret som målmandsveteranen, var kampen reelt afgjort ved halvtid, hvor BSV førte med hele 19-9.
Rasmussen blev en smule mere medgørlig efter pausen, men Sønderjyske kom ikke tættere på det stærke BSV-mandskab, der holdt et solidt forspring på omkring ti mål, indtil de 60 minutter var overstået.
Søren Rasmussen sluttede med en redningsprocent på lidt over 44.
Med sejren rykker BSV op på førstepladsen i 888 Ligaen med otte point for fem kampe. Det er samme pointtal som Skjern Håndbold og Århus Håndbold på de næste pladser.
Sønderjyske er på tiendepladsen med fire point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned