Malmö-spillere frygtede for livet på vej til EL-udekamp
Malmö FF slog FC Midtjylland ud i playoffrunden om en plads i Europa Leagues gruppespil. Torsdag aften skal den svenske klub møde Brøndbys overmænd fra Genk. Foto: 11393 Robert Henriksson/Tt/Ritzau Scanpix
11393 Robert Henriksson/Tt/Ritzau Scanpix
Flyturen til udekampen mod Genk i Europa League var en ubehagelig oplevelse for Malmö FF's spillere.
Fodboldspillerne i den svenske klub Malmö FF var udsat for en ubehagelig episode under onsdagens flytur fra Sturup til Bruxelles, hvor holdet er fløjet til for at spille torsdagens Europa League-kamp mod Genk.
Pludselig tog det privatchartrede fly en kraftig drejning mod højre og havde kurs direkte mod jorden. Det fortæller Gorgin Shoa, der arbejder for det svenske fanpoliti og var med på turen.
- Der var helt stille, men pludselig drejede flyet kraftigt mod højre og pegede lige ned. Jeg troede, at løbet var kørt, men det gik over efter nogle sekunder.
- Kaptajnen undskyldt bagefter og sagde, at det skyldtes nogle luftstrømme fra en jumbojet, som fløj 300 meter over os, siger Gorgin Shoa til Aftonbladet.
Målmanden Johan Dahlin, der tidligere har spillet for FC Midtjylland, har flyskræk. Det hjalp onsdagens hændelse ham ikke af med.
- Nu er vi kommet frem, det er heldigt. Det var meget ubehageligt. Det var der nok flere, som syntes, selv om de ikke har flyskræk. Men nu er vi fremme, og jeg vil ikke tænke mere på det, siger han til avisen.
Forsvarsspilleren Rasmus Bengtsson nåede at tro, at flyet ville styrte ned.
- Det var nogle ret ubehagelige sekunder. Jeg tænkte, at nu er løbet kørt ... at nu lander vi lige vel hårdt, siger han til Aftonbladet.
Anfører Markus Rosenberg var mindre medtaget af episoden.
- Jeg lyttede til en podcast og mærkede dårligt nok noget. Jeg mærkede på Behrang Safari, at han blev lidt nervøs, men han er også lidt flyskræk, siger Rosenberg ifølge nyhedsbureauet TT.
Malmö har tre danske spillere i truppen. Det er kantspilleren Søren Rieks, forsvarsspilleren Lasse Nielsen og midtbanedynamoen Anders Christiansen. Sidstnævnte var udtaget til landsholdets kamp mod Wales tidligere i september.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker