Malmö tilbyder billetter på klods til FC Midtjylland-kamp
Malmö FF vil lokke folk på stadion med et tilbud om kredit på billetter til torsdagens kamp mod FC Midtjylland. Foto: 72690 Mats åstrand/Tt/arkiv/Ritzau Scanpix
72690 Mats åstrand/Tt/arkiv/Ritzau Scanpix
Den svenske topklub vil lokke folk på stadion til Europa League-kvalifikationskampen med et særpræget tilbud.
At sælge billetter til en playoffkamp i Europa League-kvalifikationen mod en dansk modstander kan være en udfordring - især sidst på måneden.
Det har den svenske klub Malmö FF indset op til torsdagens kamp mod FC Midtjylland.
Derfor tager klubben nu alternative midler i brug for at lokke folk på stadion.
Således tilbyder Malmö FF kredit på billetterne til kampen. Samtidig vil klubben dække gebyret på 25 svenske kroner.
- På grund af den seneste tids mange hjemmekampe, og det faktum at der stadig er nogle dage til, at lønnen kommer, er interessen for billetter på faktura større end normalt, skriver Malmö FF på sin hjemmeside.
- Nu tilbyder vi at betale faktureringsafgiften for dig, som vil betale for billetten til FC Midtjylland, når lønnen er kommet, tilføjer klubben.
Da Malmö FF skulle møde Vidi fra Ungarn i tredje kvalifikationsrunde til Champions League, var 17.000 af de 21.000 pladser på Malmö FF's stadion fyldte.
Tidligt torsdag morgen var der solgt godt 10.000 billetter til kampen mod FC Midtjylland.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker