Malmös sejrsstime slutter trods danske fuldtræffere
Jon Dahl Tomasson og Malmö ligger fortsat i spidsen af Allsvenskan trods søndagens pointtab. Foto: 11830 Anders Bjurö/Tt/Ritzau Scanpix
11830 Anders Bjurö/Tt/Ritzau Scanpix
Efter otte ligasejre i træk måtte Malmö nøjes med 2-2 ude mod Mjällby efter to danske mål og et dansk selvmål.
Jon Dahl Tomassons lange sejrsstime med Malmö FF er ovre.
Den danske cheftræner og hans spillere måtte således forlade søndagens udekamp mod Mjällby AIF med et enkelt point efter at have spillet 2-2.
Det er første gang i ni ligakampe, at de svenske guldfavoritter sætter point til. I mellemtiden har den skånske klub dog også tabt pokalfinalen.
Malmös tre danske spillere gjorde sig alle bemærket i opgøret mod Mjällby, der har den tidligere Brøndby-bisse Marcus Lantz som cheftræner.
Venstrebacken Jonas Knudsen var uheldig med at lave selvmål efter et hjørnespark midt i første halvleg.
Efter pausen udlignede en anden vestjyde for Malmö, da Søren Rieks flugtede bolden i mål efter et indlæg.
Hjemmeholdet tog føringen igen, men nordsjællænderen Anders Christiansen udlignede til slutresultatet 2-2, da bolden pludselig dumpede ned foran hans fødder tæt under mål.
I første halvleg havde Malmö desuden brændt et straffespark.
Trods pointtabet fører Malmö stadig Allsvenskan med fire point ned til Elfsborg efter 16 ud af 30 spillerunder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned