Målnærige Randers henter offensivspiller på kort aftale
Randers-træner Olafur Kristjansson må konstatere, at hans hold er bundprop i Alka Superligaen efter fire runder. Foto: /ritzau/Nârskov Benjamin
/ritzau/Nârskov Benjamin
Randers håber, at senegaleseren Ibrahima Ndiaye kan bidrage til at løse klubbens scoringsproblemer.
Det står sløjt til med målscoringen i Randers FC, og det forsøger superligaklubben nu at gøre noget ved.
Kronjyderne oplyser i en pressemeddelelse, at den senegalesiske offensivspiller Ibrahima Ndiaye i de kommende fem måneder skal tørne ud for klubben, som kun har lavet ét mål i de fire første kampe i denne sæson.
- Han er en spændende kantspiller med potentiale, som er god til at løbe med i feltet, rage chancer til sig og score mål, siger Randers-direktør Michael Gravgaard.
Ibrahima Ndiaye viste målfarlighed, da han søndag var i aktion for Randers' reservehold. Den nye mand var placeret på højrekanten og lavede to mål i sit holds 3-1-sejr.
Det har nu fået klubben til at tilknytte ham på en kort aftale.
- Vi forventer dog ikke, at det er ham, der skal redde os ud af den nuværende målkrise, men det må han da gerne, for det ville være fantastisk.
- Han skal ikke ses som en frelser nu og her, men vi vil gerne have flere spillere, der bidrager med mål, og han kan være en af dem, lyder det fra Michael Gravgaard.
Ibrahima Ndiaye har spillet næsten fem år for den serbiske klub Napredak Krusevac, men været uden klub siden afslutningen af sidste sæson.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde