Målsætning ved para-OL lyder på fem-syv danske medaljer
Peter Rosenmeier vandt Danmarks eneste guldmedalje ved para-OL i Rio for fem år siden. Her ses han juble efter finalesejren. Foto: Sergio Moraes/Reuters
Sergio Moraes/Reuters
Den danske målsætning ved de paralympiske lege i Tokyo lyder på mellem fem og syv medaljer.
Danmark vandt 11 medaljer ved OL i Tokyo, og det var lidt mere end målsætningen på 8-10 medaljer.
Nu venter De Paralympiske lege (PL), og her er målsætningen fem til syv medaljer. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) mandag på sin hjemmeside.
Para-OL i Tokyo indledes med åbningsceremoni 24. august og varer frem til 5. september.
Coronapandemien har haft betydning for atleternes forberedelser frem mod PL i Tokyo. Det gør det også vanskeligere at sætte et mål.
- Vi tror dog stadig på, at det er realistisk at stile mod 5-7 medaljer.
- Vi har nogle fantastiske atleter, der ligger helt i verdenstoppen, men vi kender jo ikke de omstændigheder, som de andre atleter har haft at træne under midt i pandemien.
- De danske atleter har forberedt sig så godt som muligt, men intet har været optimalt i det seneste halvandet år, siger Nicklas Bjaaland, chef de mission for PL.
Danmark er repræsenteret af 25 atleter i otte sportsgrene ved de paralympiske lege.
De er fordelt på otte sportsgrene: Atletik (4), badminton (1), bordtennis (1), cykling (1), dressur (4), kørestolsrugby (12), svømning (1) og taekwondo (1).
- Det er et stærkt dansk hold, vi sender til PL i Tokyo, og det er ikke svært at få øje på de mest oplagte medaljekandidater, siger Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark.
Størst forventninger er der knyttet til Daniel Wagner i længdespring samt Peter Rosenmeier i bordtennis.
Men også debutanter som Lisa Kjær Gjessing (taekwondo), Tobias Thorning Jørgensen (dressur) og Cathrine Rosengren (badminton) hører til i verdenseliten.
Ved PL i Rio i 2016 vandt Danmark syv medaljer, i 2012 i London blev det til fem medaljer, mens det i 2008 i Beijing endte med ni medaljer.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie