Målsætningen blev offentliggjort fredag i forbindelse med, at der nu kun er et halvt år til, at den olympiske flamme tændes i den britiske hovedstad.
- På nuværende tidspunkt mener vi, at Danmark har medaljepotentiale for 20 til 22 atleter eller hold.
- Erfaringerne viser, at der skal mellem to og tre potentielle medaljemuligheder til at realisere én OL-medalje, så syv medaljer er det mest realistiske øjebliksbillede af Danmarks medaljehøst til sommer, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen.
Sammen med Danmarks Idræts-Forbund forventer eliteidrætsorganisationen hovedsageligt, at Danmark skal tage medaljer indenfor sportsgrenene badminton, cykling, håndbold, roning, sejlsport, svømning og tennis.
Desuden håber man, at det også kan blive til metal i kajak, ridning og skydning.
Ved det seneste OL i Beijing var målsætningen også syv medaljer, og det viste sig at holde stik. Danmark vandt to gange guld, to sølvmedaljer og tre af bronze.
Der tegner sig desuden et billede af, at Danmark stiller med det største hold siden OL i Atlanta i 1996.
Hvis både herre- og damelandsholdet i håndbold kvalificerer sig til OL, kommer den danske delegation til at rumme mellem 100 og 110 atleter.
OL-målsætningen bliver taget op til revision en måned før legene, hvor man har et helt præcist billede af, hvor mange der er kvalificeret, og hvordan formkurverne ser ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde