Nu tror matchvinderen Didier Drogba for alvor på samlet avancement.
- 1-0 er et godt resultat. Nu skal vi bare score på Camp Nou, og så har vi en god chance for at gå videre til finalen, siger Drogba ifølge AFP.
For tre år siden sendte FC Barcelona netop Chelsea ud i Champions League-semifinalen efter 0-0 i Spanien i den første kamp og 1-1 i London i returopgøret, hvor Barcelona scorede det afgørende udebanemål i overtiden.
- Jeg tror, at vi har lært fra 2009, og denne gang fik vi ikke indkasseret et mål. Det er vigtigt, lyder det fra Drogba.
Veteranangriberen scorede det afgørende mål i første halvlegs overtid, og scoringen var ganske ufortjent.
FC Barcelona vadede i et hav af chancer og ramte blandt andet træværket to gange. Alexis Sánchez og Cesc Fabregas var to af de helt store syndere for spanierne, som er forsvarende mestre i Champions League.
Returkampen i Barcelona spilles på tirsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde