Målsluger Falcao: Jeg nyder min tid i Atlético Madrid
Den colombianske angriber Radamel Falcao beviste søndag endnu engang, at han er en af verdens bedste angribere, da han scorede fem mål på stribe i Atletico Madrids 6-0-hjemmesejr over Deportivo La Coruña i Primera Division.
- Jeg scorede fem mål i en kamp, da jeg var en lille dreng i Bogota, og jeg har scoret fire gange for FC Porto mod Villarreal, men fem mål i den samme kamp som professionel har jeg aldrig præsteret før.
- Jeg var meget spændt, da jeg kom til Atlético Madrid. Det var en udfordring at skulle spille i denne fantastiske liga med så mange gode spillere. Jeg nyder det. Jeg har en fantastisk trup omkring mig.
- Mine medspillere hjælper mig i min udvikling som professionel, siger 26-årige Falcao til Atletico Madrids hjemmeside.
Falcao er i gang med sin anden sæson i Atlético Madrid efter skiftet fra FC Porto. I denne sæson har han i Primera Division scoret 16 gange i 15 kampe. Kun FC Barcelonas Lionel Messi er bedre med 23 mål.
Colombianeren blev den første spiller siden februar 2002 til at score fem mål i en spansk ligakamp. I 2002 var det Fernando Morientes, der scorede fem gange for Real Madrid i en sejr over Las Palmas.
Atletico Madrid-træner Diego Simeone nyder at have Falcao i sin trup, mens han har ham. Angriberen er rygtet til en række europæiske fodboldgiganter.
- Folket elsker ham, hans holdkammerater respekterer ham og de følger hans professionalisme på banen, siger træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet