Manager Brendan Rodgers er færdig i Liverpool
Liverpool meddeler søndag, at man skiller sig af med manager Brendan Rodgers efter 1-1-resultatet mod Everton.
Brendan Rodgers er færdig som manager i Premier League-klubben Liverpool FC. Det meddeler klubben søndag på sin hjemmeside.
Dermed blev søndagens lokalderby ude mod Everton, som endte 1-1, Brendan Rodgers' sidste kamp i spidsen for Liverpool.
Her satte Liverpool en 1-0-føring i første halvleg over styr, da Everton udlignede kort efter.
Resultatet betød, at Liverpool ligger på 10.-pladsen i Premier League med 12 point efter otte kampe.
Brendan Rodgers har i nogen tid været omgærdet af fyringsrygter.
- Vi vil gerne udtrykke vores store tak til Brendan Rodgers for det betydelige bidrag, han har ydet for klubben og udtrykke vores taknemmelighed for hans hårde arbejde og engagement, skriver Liverpool på hjemmesiden.
- Selv om det har været en svær beslutning, så er vi sikre på, at det giver os den største mulighed for succes på banen.
- Ambitioner og sejre er i hjertet af det, vi ønsker at bringe til Liverpool, og vi mener, at denne ændring giver os de bedste muligheder for at levere dette, skriver klubben i sin meddelelse.
Det er fortsat uvist, hvem der skal tage over i det prestigefulde job i den traditionsrige engelske fodboldklub. Liverpool oplyser, at klubben snarest regner med at kunne præsentere en ny manager.
Liverpool har blot hentet tre sejre i Premier League i denne sæson mod Stoke, Bournemouth og Aston Villa og tabte blandt andet 0-3 hjemme til West Ham.
Liverpool havde også brug for en straffesparkskonkurrence for at sende Carlisle United fra den fjerdebedste række ud af Liga Cuppen, efter at den ordinære kamp på Anfield Road endte 1-1.
Brendan Rodgers kom til Liverpool i juni 2012, efter at nordireren havde stået i spidsen for Swansea.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker