Manager forlader Premier League-overraskelse
Quique Sanchez Flores og Watford har indfriet sine mål for sæsonen, men manageren stopper nu i klubben.
Spanieren Quique Sanchez Flores stopper som manager i Premier League-klubben Watford efter indeværende sæson, der slutter med ligaens sidste spillerunde søndag.
Både klub og manager er enige om bruddet. Det bekræfter Watford på klubbens hjemmeside.
Oprykkeren Watford har ellers overrasket mange i år, og klubben ligger inden sidste spillerunde på en 13.-plads. Tidligere på sæsonen lå klubben dog bedre til og var med i kampen om de yderste europæiske pladser.
- Vi vil gerne takke Quique. Han og holdet har indfriet målet om at skulle spille Premier League to år i træk. Vi ønsker ham det bedste fremover, og han er altid velkommen på Vicarage Road, skriver klubben.
I april missede Watford muligheden for at komme i FA Cup-finalen med et semifinalenederlag på Wembley til Crystal Palace.
Tidligere har spanieren stået i spidsen for blandt andre Valencia, Benfica og Atlético Madrid, og som aktiv spiller spillede han flere år i selveste Real Madrid sammen med Michael Laudrup.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker