Manager roser Bendtner efter positivt Arsenal-comeback
Det er en tilfreds Arsène Wenger, som gør status over Nicklas Bendtners comeback i Arsenal-trøjen.
London-klubbens manager mener, at hans danske frontangriber gjorde en fin figur i pokalkampen mod West Bromwich, der blev besejret efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence onsdag aften.
- Nicklas havde en god kamp for en fyr, som ikke har spillet i så lang tid, siger Arsène Wenger ifølge The Guardian.
Bendtner stod for en flot assist, da Arsenal kom foran 1-0, og han scorede også fra 11-meter-pletten i straffesparkskonkurrencen.
Til gengæld så den 25-årige københavner ikke særligt skarp ud, da han fik en friløber mod mål ved stillingen 1-1.
Bendtner kunne have afgjort kampen og blevet matchvinder i den situation. Men han fik ikke skudt i tide - og i stedet for et drømmecomeback for Arsenal, fik han i stedet en tur i græsset efter en tackling bagfra.
- Der skete det for ham, som der sker for mange angribere, når de har for lang tid til at score. De venter og venter, indtil det er for sent, men overordnet set mener jeg, at hans kamp var positiv, siger Arsène Wenger.
Angriberen har de seneste to sæsoner været udlejet til først Sunderland og senest Juventus. Han scorede senest for Arsenal for 30 måneder siden, da han scorede hattrick mod Leyton Orient i FA Cuppen.
Bendtner har ikke været med på landsholdet i lang tid, men landstræner Morten Olsen har åbnet for, at angriberen kan blive aktuel til VM-kvalifikationskampene mod Italien og Malta i oktober, hvis han kommer i kampform.
I fjerde runde af pokalturneringen Capital One Cup skal Arsenal på hjemmebane møde lokalrivalerne Chelsea. Den kamp spilles 28. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde