Manager stopper i danskerklub i Premier League
David Wagner er færdig som manager i Huddersfield, der ligger på sidstepladsen i Premier League.
Tyske David Wagner er færdig som manager i Huddersfield i Premier League.
Det meddelte danskerklubben mandag på sin hjemmeside.
Huddersfield, der har Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Phillip Billing i truppen, ligger sidst i ligaen med 11 point efter 22 runder.
Cardiff over nedrykningsstregen har 19 point.
- Jeg vil gerne indlede med at takke David for alt, han har opnået i Huddersfield i de seneste tre og et halvt år.
- Vi har under hans ledelse opnået ting, der har overgået alt i moderne tid, og det har overgået mine vildeste forventninger som formand og fan, siger Huddersfield formand, Dean Hoyle, til klubbens hjemmeside.
Klubben skriver, at ledelsen og Wagner er blevet enige om, at beslutningen om at stoppe nu er den rette, efter at der har været samtaler mellem manageren og bestyrelsen i Huddersfield.
- Som jeg tidligere har sagt, så har jeg ikke haft intentioner om at fyre David i denne sæson. Men efterfølgende kom David til os, som det store mennesker han er, og gjorde det klart, at han havde brug for en pause fra fodboldverdenen.
- Vi snakkede om at foretage ændringen her og nu, men han (David, red.) gjordet det også klart, at han ville give alt i resten af sæsonen, hvis vi ønskede det sådan.
- Efter lange samtaler følte vi alle, at det var bedst, at David blev i klubben i resten af sæsonen, men vi holdt samtalen åben, og vi føler, at det nu er rette tidspunkt at skilles, siger Huddersfield formand, Dean Hoyle, til klubbens hjemmeside.
Huddersfield har aktuelt udpeget 36-årige Mark Hudson til at stå i spidsen for holdet, der i den kommende weekend møder Manchester City.
Mark Hudson er tidligere spiller og er tilknyttet trænerstaben i klubben.
David Wagner har været manager i Huddersfield siden 2015. Før det stod han i spidsen for andetholdet i Borussia Dortmund.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde