Manager tror på Sørensens VM-deltagelse

Danmark skal ikke opgive håbet om at få målmand Thomas Sørensen klar til VM i Sydafrika. Det vurderer Stokes manager, Tony Pulis, efter danskeren søndag rev sin albue af led i Stokes nederlag til Chelsea.

- Hvis han skulle opereres, så ville det have været meget vanskeligt at blive klar til VM. Men der er opmuntring at hente i det faktum, at man fik albuen på plads uden en operation, siger Tony Pulis på Stokes hjemmeside.

På hjemmesiden bliver det slået fast, at Thomas Sørensen ikke kommer til at spille mere i Premier League i denne sæson, hvor der kun mangler et par spillerunder.

Danmark spiller sin første kamp ved VM mod Holland den 14. juni.

/ritzau/

Thomas Sørensen manager tror på, at Thomas Sørensen med lidt held kan blive klar til at deltage ved VM i Sydafrika.

Offentliggjort Sidst opdateret