Manchester City dummer sig mod bundproppen
Mestrene fra Manchester City misbrugte tirsdag aften en gylden mulighed for at mindske afstanden op til Manchester Uniteds Premier League-førerhold til to point, da det blot blev til 0-0 ude mod Queens Park Rangers.
Det resultat må siges at være noget af en nedtur for Roberto Mancinis City-tropper, eftersom QPR ligger nummer 20 og sidst i Premier League.
Desuden var City i topform inden opgøret, eftersom mesterholdet havde vundet fire ligakampe i træk.
Manchester United er inden onsdagens hjemmekamp mod oprykkerne Southampton fire point foran City.
Mens City-lejren kunne ærgre sig over det uafgjorte resultat, så kan Aston Villa-spillerne fundere over, om Paul Lambert kan beholde jobbet som manager i den kriseramte klub fra Birmingham.
Holdet tabte hjemme 1-2 til ligeledes nedrykningstruede Newcastle, som dermed fik sæsonens første udesejr i Premier League - i 12. forsøg.
Nederlaget kommer en uge efter, at Aston Villa blev sendt ud af Liga Cuppens semifinale til upåagtede Bradford fra den fjerdebedste række.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde