Manchester City forlænger med årets spiller frem til 2027
Ruben Dias har fået en ny kontrakt i Manchester City blot et år efter ankomsten fra Benfica. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Portugiseren Ruben Dias bliver ifølge sin nye kontrakt i Manchester City frem til sommeren 2027.
Den engelske mesterklub Manchester City har fremtidssikret sin defensive profil Ruben Dias.
Mandag meddeler klubben, at den portugisiske forsvarspiller har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2027.
24-årige Dias kom til Manchester City fra Benfica for godt et år siden og etablerede sig hurtigt som fast mand i det centrale forsvar.
- Han er alt, man kan ønske sig af en central forsvarspiller og så meget mere end det. Han vil være en stor del af vores jagt på endnu mere succes til klubben i løbet af de kommende år, siger Citys fodbolddirektør, Txiki Begiristain.
Dias var med til at hjemføre det engelske mesterskab og spille holdet i Champions League-finalen i sin første sæson som City-spiller, hvor han også modtog personlig hæder.
I juni blev han nemlig kåret som årets spiller i Premier League.
Det var anførerne fra de 20 klubber i Englands bedste fodboldrække, der deltog i afstemningen. Derudover indgik stemmer fra fans og bedømmelsen fra et ekspertpanel i kåringen.
Han blev også tildelt den interne pris som årets spiller i Manchester City og var den første forsvarspiller siden 1989, der vandt de engelske journalisters pris som årets spiller i England.
Dias står noteret for 54 kampe og en scoring i City-trøjen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde