Manchester City forlænger med spansk profil
Den spanske kantspiller David Silva har lavet en ny femårig kontrakt med de engelske fodboldmestre fra Manchester City. Det oplyser Premier League-klubben.
28-årige David Silva skiftede til City fra Valencia i 2010, og nu har han en kontrakt med mesterholdet frem til sommeren 2019.
- I de seneste fire år har vi opnået meget sammen ved at etablere City som en dominerende kraft i England.
- Når jeg kigger rundt i omklædningsrummet, ser jeg ingen grund til, hvorfor vi ikke bliver en af de bedste klubber i verden, siger David Silva til klubbens hjemmeside.
Spanieren har med City vundet Premier League to gange, mens det også er blevet til triumf i både FA Cuppen og Liga Cuppen.
City begynder sit titelforsvar på søndag, når mesterholdet gæster Newcastle i Premier Leagues første spillerunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker