Manchester City fremlægger plan for stadionudvidelse
Etihad Stadium skal efter planen udvides i løbet af de næste år. (Arkivfoto). Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Etihad Stadium skal kunne huse 60.000 tilskuere og skal også have fanzone, hotel og museum.
Premier League-mesteren Manchester City har fremlagt en plan for udvidelsen og forbedringerne af klubbens stadion, Etihad Stadium, også kendt som City of Manchester Stadium.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Blandt andet vil man øge tilskuerkapaciteten fra 53.500 til 60.000.
Derudover er det planen at opføre en fanzone med plads til 3000 personer, en skybar, et hotel med 400 senge samt et nyt museum, lyder det.
- I flere måneder har vi arbejdet på en plan for koncept og design, der skal gøre Etihad Stadium til en af de bedste oplevelser for fans året rundt, og vi er glade for nu at have indsendt en planlægningsansøgning til Manchester City Council, siger Citys administrerende direktør, Danny Wilson.
Planerne kræver en investering på omkring 300 millioner pund svarende til 2,5 milliarder kroner.
Arbejdet vil tage tre år at udføre.
Stadion blev oprindeligt bygget til at være vært for Commonwealth Games i 2002.
Det har den femtestørste kapacitet i Premier League efter Manchester United, Tottenham Hotspur, Arsenal og West Ham.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned