Manchester City gennemhuller Hull i sikker pokalsejr
Manchester City vandt over Hull i den engelske pokalturnering Capital One Cup. Kevin de Bruyne scorede to mål.
Manchester City stillede op med en del reserver, men vandt alligevel sikkert 4-1 hjemme over Hull i den lille engelske pokalturnering Capital One Cup. Dermed er City videre til semifinalen i turneringen.
Den belgiske landsholdsspiller Kevin de Bruyne scorede to gange for City og var kun et stolpeskud fra mål nummer tre.
Det var angriberen Wilfried Bony, som satte City i gang efter blot 11 minutter. Bony fulgte op på det omtalte stolpeskud fra Kevin de Bruyne.
Flere mål blev der ikke scoret i første halvleg, hvor Hull havde svært ved at komme frem til de helt åbne chancer.
I anden halvleg kom der mere gang i scoringerne, og den indskiftede nigerianer Kelechi Iheanacho øgede til 2-0 for City efter 80 minutter. Raheem Sterling stod for oplægget.
To minutter senere scorede Kevin de Bruyne til 3-0 og piftede al spænding ud af kampen. Belgieren hamrede også et mål ind direkte på frispark til 4-0, inden Hull-spilleren Andrew Robertson fik pyntet lidt på resultatet i overtiden.
Også Everton og Stoke er videre til semifinalerne i Capital One Cup efter 2-0-sejre over henholdsvis Middlesbrough og Sheffield Wednesday.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie