Manchester City fortsætter det indkøbsraseri, der har præget klubben, siden den blev overtaget af arabiske rigmænd for knap to år siden. Seneste indkøb er den spanske landsholdsspiller David Silva fra Valencia, der i øjeblikket er til VM i Sydafrika med Spanien.
- Ved at købe David Silva viser vi verden, at vil købe de bedste spillere til klubben, og vi vil kæmpe med om det engelske mesterskab, siger Manchester Citys italienske træner, Roberto Mancini.
Fløjspilleren skal gennemgå et lægetjek i Manchester, når Spanien er færdig med at spille VM, og herefter underskrives kontrakten.
Den nu 24-årige David Silva var en af nøglespillerne, da Spanien i 2008 blev europamestre. Han har dog ikke været en del af stamformationen med det igangværende VM.
Dermed har gældsplagede Valencia solgt sin anden store profil siden sæsonafslutningen. Først skiftede David Villa til FC Barcelona, og nu tager David Silva springet til de britiske øer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde