Manchester City må undvære skadet stjerne i tre måneder
Kevin De Bruyne kommer ikke i kamp lige foreløbig for de engelske fodboldmestre. Foto: Carl Recine/Reuters
Carl Recine/Reuters
Kevin De Bruyne har pådraget sig en ledbåndsskade i knæet, og han forventes ude i tre måneder.
Fodboldstjernen Kevin De Bruyne må følge den første del af Manchester Citys titelforsvar i Premier League fra sidelinjen.
Den belgiske kreatør, der af mange regnes som verdens bedste på sin position, er ude i tre måneder på grund af en ledbåndsskade i højre knæ. Det skriver Manchester City på sin hjemmeside.
Det er ikke første gang i karrieren, at knæskader volder belgieren problemer. I 2016 gik han glip af 12 kampe på grund af en knæskade.
I sidste sæson var han en af de store åbenbaringer på Josep Guardiolas mandskab, og den spanske manager er da også ærgerlig over at måtte undvære De Bruyne frem til november.
- Det er ikke let at erstatte Kevin, men vi må gøre det bedste, vi kan. Vi skal støtte ham og give ham den ferie, som han ikke fik i løbet af sommeren, og så står vi klar med åbne arme, når han kommer retur, siger Guardiola på et pressemøde fredag.
Kevin De Bruyne scorede 12 mål i alle turneringer og bidrog med 21 måloplæg i sidste sæson. I ligaen scorede han otte gange og leverede 16 måloplæg på vejen til det engelske mesterskab.
Ved sommerens slutrunde var han også en central figur på Belgiens landshold, som vandt VM-bronze.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker